Hvor mange gange skal vi høre den udokumenterede påstand
om, at der udgives for mange dårlige krimier? Danske krimier har ifølge ny
undersøgelse samme niveau som andre romaner.
Af RUNE STEFANSSON
Lad os begynde med fakta for lige at lukke munden på de værste tudefjæs i litteraturbranchen. Nye danske krimier får i gennemsnit 4 stjerner i dagbladenes anmeldelser. Det er præcis det samme som øvrige nye danske romaner.
Krimier er altså ikke dårligere end andre fiktionsbøger på
markedet. Netop dette påstås ellers ofte stinkende underlødigt udokumenteret af
anmeldere, forlagsfolk og andre professionelle litterater, der burde vide bedre:
- Der er kommet krimier, som ikke rigtigt holder mål, hævder en
ildelugtende Johannes Riis, Gyldendals litterære direktør. - Når der er medvind
til en genre, er der mange, som prøver at komme med på vognen. Både gamle og
nye forslag har gjort sig skyldige i at udgive ting, som måske ikke helt holder.
Anmelder Merete Reinholdt, Berlingske, lukker mere varm tarmluft
ud i sin selvmodsigende omtale af Michael Katz Krefelds krimi Afsporet: - Når der midt i den store
malstrøm af halvdårligt skrevne og sjusket komponerede krimier udkommer én, der
både er spids og spændstig, ser man gerne gennnem fingre med klicheer og
karikerede figurer.
Informations læsere er heller ikke gået fri for en stinker,
signeret Tonny Vorm, for et par år siden. Ud over to sider ormede Vorm sig frem
til et budskab til sine kolleger i journaliststanden, der burde skrive Peter
Øvig-agtige dokumentarbøger i stedet for krimier: - Journalistik båret af
litterære virkemidler er langt bedre og sælger langt bedre end litteratur
skrevet af journalister. Vi står ikke ligefrem og mangler jævntgode
spændingsromaner for tiden.
Misundelsen
Nu skriver jeg selv krimier,
så jeg er ikke neutral. Omvendt føler jeg mig ikke personligt ramt af kritikken
af kriminalromaners for lave kvalitet. Heldigvis har mine første to bøger i
Marcelo Krankl-serien, Blockbuster
(2011) og Baby Rasta
(2013), fået gode bedømmelser med fem stjerner i JydskeVestkysten
til debuten og fem røde Politiken-hjerter til toeren som de mest
markedsføringsegnede.
Selv om mine bøger ikke er blevet ramt af makværksanklager, er
det ufedt som dansk krimiforfatter at være vidne til negativt generaliserende
udsagn om den genre, jeg opererer indenfor. En genre, som har fostret en lang
række talenter de seneste ti år og givet dansk litteratur en opmærksomhed i bl.a.
Tyskland og USA, som den ikke har haft, siden Peter Høeg bragede igennem med en
anden krimi, Frøken Smillas fornemmelse
for sne (Rosinante, 1992).
Tror da pokker, at resten af branchen skæver med misundelse mod
de romaner, som formaster sig at inkludere forbrydelse og opklaring i fortællingens
skelet. Romaner, som måske ligefrem sætter samtidens genkendelige juridiske, videnskabelige,
politiske, økonomiske, moralske og etiske problemer til subtil debat. Og samtidig
formår at fascinere et højt antal læsere i ind- og udland.
Forleden mødte jeg professor Hans Hertel. Han fortalte en
anekdote fra sin undervisning i litteratursociologi, kort inden han gik på
pension i 2009. En studerende rakte hånden op og spurgte sin estimerede
underviser, hvor højt et antal eksemplarer en bog skulle sælge, før man kunne
betragte den som dårlig litteratur.
Nu blev den stakkels studine naturligvis til grin for sit naive
spørgsmål – som hun muligvis ikke ville have stillet i dag efter Yahya Hassans
salgssucces med en digtsamling. Jeg tror alligevel, at episoden viser, hvordan
fordommen over for bøger, der fænger et større publikum, er sevet ned igennem litteraturmiljøet.
Den studerende har ikke selv fundet på sin fordom. Hun har den fra andre –
fordomme smitter. Jeg har selv hørt hadske udsagn mod krimier fremført
offentligt i fx Literaturhaus på Nørrebro i København, mens blodfri
forfatterkolleger har sendt mig beroligende blikke. Resten af publikum så ud
til at labbe fordommene ukritisk i sig.
Når fakta modsiger fordom
Baseret på stikprøve fra
litteraturmediet www.bog.nu er der ikke noget at komme efter. Nyudgivne danske
krimier holder ifølge de professionelle anmeldere samme niveau som nye danske
romaner uden mord. For hæderlighedens skyld vil jeg understrege, at det er mig
selv, der har foretaget stikprøven, og at stikprøven er alt for lille til på
nogen måde at kunne kaldes videnskabelig. Til gengæld kan enhver efterprøve
resultatet med en anden og gerne også en større stikprøve.
Jeg har ganske simpelt på en given dato midt i marts taget de
senest nyudgivne ti bøger inden for hver af kategorierne ”krimi og spænding” og
”romaner og noveller”. Jeg har fraregnet noveller og oversat litteratur, og jeg
har i sagens natur heller ikke medregnet bøger, som ikke er blevet anmeldt.
Desuden har jeg fravalgt de få bøger, som kun har fået såkaldte ”læservurderinger”,
der ofte er uhyrligt positive.
Det, som bog.nu og sitets bagmand, forlægger Kasper Nielsen, gør,
er at samle boganmeldelser fra landsdækkende og regionale dagblade samt et par
dameblade. Anmeldelser fra bl.a. Information og Weekendavisen, der ikke giver
bedømmelse i stjerneform, omregnes til et pointtal svarende til maksimalt 6
stjerner. De fleste medier uddeler nemlig op til 6 stjerner eller hjerter. Fire
stjerner svarer på bog.nu’s skala til 67 ud af 100 point. 5 stjerner giver 83
point, mens de sjældne 6 stjerner ækvivalerer topkarakteren 100.
Gennemsnittet for de i alt tyve bøger, jeg har gennemgået i min
analyse, er 67,3 point. Krimier ligger 1,4 point under snittet, mens andre
romaner er 1,3 point over. Dette marginale udsving er ikke en signifikant
forskel, da alle tal svarer nøje til værdien af fire stjerner.
Konklusionen er klar: Fordomme om krimiers dårlige kvalitet har
tabt til fakta. Hvis de har mod og anstændighed til det, vil en undskyldning
fra ophavsmænd og
-damer til fordomsfulde og
bombastiske udsagn om krimiers lave niveau meget passende kunne gives i
forbindelse med Krimimessen 2014.
Krimiforfatterne er trætte af at blive dis-krimi-nerede.
Hvad er kvalitet?
Meget kan siges for og imod de
professionelle litteraturanmeldelser. Har smagsdommerne nødvendigvis ret?
Hvilken og hvis smag repræsenterer de? Har de nogensinde fremlagt deres
bedømmelseskriterier? Eller tåger det hele rundt i én stor subjektivitet – en
pæreholdig vælling af lige dele fordomme, smag, afsmag, viden, egne (muligvis
mislykkede) kreative erfaringer og universitetsbaseret lærdom?
Litteraturvidenskaben – som jeg selv har en cand.mag.-grad i –
har mig bekendt ingen autoriserede kvalitetskriterier. I klassiske tider
handlede et kunstværks kvalitet om imitation, proportion og moderation.
Romantikkens geniæstetik satte fokus på det originale, og det kørte avantgarden
videre med i sin iver efter at eksperimentere og overskride nye grænser.
Postmodernismen har efter fremkomsten af velfærdssamfundene i vesten blandet
det hele op, høj- og lavkultur, smalt og bredt, originalitet, pastiche og
sampling, alvor og leg. På bagkanten af dette roderi står vi nu forvirrede, men
måske også befriede tilbage. Som relativister uden faste rammer. Hvad er godt,
hvad er skidt?
Vores professionelle smagsdommere i aviser og blade har ikke nødvendigvis
ret i deres karaktergivning, men de
har ret til at give den.
Anmelderstanden er til gengæld forpligtet til at være sober – subjektiv, men
sandhedssøgende. En god anmelder anmelder et værk på dets egne præmisser; kun
en dårlig anmelder tager udgangspunkt i sine egne fordomme.
Når professionelle litteraturfolk bruger deres egne fordomme i
stedet for en fordomsfri betragtning af litteraturen, hvor der inden for alle
genrer udkommer både godt og mindre godt, er det svært at have respekt for dem.
Som andet end amatører i hvert fald.
Deres stinkende udsagn om krimiers undermålerkvalitet har samme
tyngde, som når Maren i Kæret ytrer sig bagerst i bogbussen. Luk røven, Riis
& co.!
Analysen blev præsenteret i Kulturen på News, 3. april 2014.
Stéphanie Surrugue interviewede.
Stéphanie Surrugue interviewede.
Bedømmelser af krimier og
øvrige nye danske romaner, baseret på tal fra bog.nu (14. marts 2014)
|
|||
| |
|||
Krimier
|
|||
Forfatter
|
Titel
|
Forlag
|
Gennemsnit
|
Jakob Knudsen
|
Resten er tavshed
|
People'sPress
|
67
|
Lasse Holm
|
Romeren
|
Fahrenheit
|
90
|
Eva Marie Fredensborg
|
Min mund er lukket
|
Elg & Co.
|
61
|
Benni Bødker & Karen Vad Bruun
|
Når solen forsvinder
|
Modtryk
|
63
|
Henrik Ventzel
|
Fortæl mig sandheden
|
Turbine
|
58
|
Lars Kjædegaard
|
Blomstermanden
|
Rosinante
|
67
|
Lene Kaaberbøl & Agnete Friis
|
Den betænksomme morder
|
People'sPress
|
65
|
Sara Blædel
|
Dødesporet
|
People'sPress
|
73
|
Maria Kjær-Madsen
|
Tavshedens mørke
|
Valeta
|
51
|
Lise Bidstrup
|
Khepris tre trin
|
Valeta
|
64
|
Samlet gennemsnit
|
65,9
|
||
Øvrige nye danske romaner
|
|||
Forfatter
|
Titel
|
Forlag
|
Gennemsnit
|
Line-Maria Lång
|
Artiskokhjerte
|
Rosinante
|
76
|
Jeppe Krogsgaard Christensen
|
Åben himmel
|
Gyldendal
|
77
|
Jonas Suchanek
|
Do danska
|
Gyldendal
|
54
|
Peter Asmussen
|
Og tilsidst går verden under
|
Gyldendal
|
67
|
Eva Tind Kristensen
|
Han
|
Gyldendal
|
75
|
Kjersti Annesdatter Skomsvold
|
Monstermenneske
|
Republik
|
72
|
Lis Vibeke Kristensen
|
Kirsebærtiden
|
Modtryk
|
67
|
Torben Munksgaard
|
I virkeligheden
|
Lindhardt og Ringhof
|
62
|
Thorstein Thomsen
|
Bellmans guitar
|
Rosinante
|
57
|
Daniel Dencik
|
Anden person ental
|
Gyldendal
|
79
|
Samlet gennemsnit |
68,6
|
||
Gennemsnit for de to genrer
|
65,9 + 68,6 / 2
|
67,25
|
|
